Skarp og ivrig Chenin Blanc
Super frisk og skarp hvidvin fra Stellenbosch i Sydafrika, lavet på druen Chenin Blanc (100%), og produceret af Radford Dale (årgang 2017). Vinen, der går under navnet 'VINUM Chenin Blanc' har en rigtig god balance med duft af lime, fersken, og honning. I smagen er der en dejlig kraftig syre, der mødes godt af sødere toner af frugt. Vinen har et dejligt bid og en ivrighed, der er charmerende uden at være overvældende.
Vinen står skarpt og klart i sin enkle og stærke fremtoning. Der er ikke meget at tage fejl af - det er bare en virkelig harmonisk og behagelig vin. Vinen er mellemtør og har en markant mineralitet, men er samtidig frugtig og livlig. Det er en vin, der vil gå rent ind hos alle, som godt kan lide en spændstig syre-frugt-balance - og som godt kan lide vine, der markerer sig klart og med det samme.
Vinen kan fint drikkes alene (uden mad), men ellers vil den gå godt til fisk, skaldyr, og sushi. På grund af vinens markante syre, ville jeg servere den ganske køligt ved 6-8 grader.
Vurdering: 4
Prisniveau: Omkring 100-150 kr.
