top of page

Lækker Amarone

En super lækker og elegant Amarone-rødvin lavet på en blanding af druerne Corvina og Rondinella, fra producenten Pagus Bisano, i Veneto i Italien (årgang 2018). Vinen er fyldig og har en dejlig sammensat duft af modne blommer, rosiner, figner, og et strejf af vanilje fra fadlagringen. Der er tale om en kraftig og varm vin med en forholdsvis høj alkoholprocent (15%), der giver vinen kraft, saft, og dybde. Vinen har en god struktur og harmoni, og den balancerer sin sødme med 'power' og en anelse tørhed. Der er en god lang eftersmag med fyldig og intens frugt. Det er en herlig vellykket vin!


Vinen kan nydes alene, men er nok mest en 'madvin', der vil gå allerbedst med et modspil af kraftige middagsretter, mørkt kød eller fuldfede oste. Jeg vil foreslå at drikke vinen omkring de 16-18 grader, samt at give vinen tid til at åbne sig op.


Vurdering: 5


Prisniveau: Omkring 200 kr.



7 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Indlæg: Blog2_Post
bottom of page