top of page

Elegant Châteauneuf du Pape

Chateau Cabrieres (årgang 2016), fra Châteauneuf du Pape i Rhône-området i Frankrig er en virkelig dejlig rødvin lavet hovedsageligt på druerne Grenache og Syrah. Vinen har en kompleks, men harmonisk, duft af modne røde bær (jordbær, kirsebær), samt tobak, læder, og skovbund. Det er en fyldig og kraftig vin, der i smagen samtidig er fløjlsblød og utrolig drikkelig.


Vinen er på samme tid varm og kraftig og lige dele blød og glat. Det er en beroligende og afslappende vin, der associerer til en tryg kaminild og en blød lænestol. Vinen har dog også en elegance og en kompleksitet, der giver noget at gå på opdagelse i. Der er flere lag i vinen, som både skaber en god spænding og en flot sammenhængskraft. En meget vellykket vin!


Jeg vil foreslå at servere vinen ved 16-18 grader, og gerne sammen med oksekød, lam, eller svinekød. En vin, der både ville kunne nydes alene eller sammen med mange forskellige typer af retter, hvor en kraftig vin vil give et løft.


Vurdering: 5


Prisniveau: Omkring 300-350 kr.



14 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Indlæg: Blog2_Post
bottom of page