top of page

Dejlig kraftfuld Cabernet Sauvignon fra Californien

Opdateret: 16. jan. 2022

En super dejlig og sensuel rødvin lavet på druen Cabernet Sauvignon (100%), fra producenten Brutocao Family Wineyards, i Californien i USA (årgang 2017). Vinen er fyldig og har en dejlig karakteristisk duft med mange facetter af bl.a. mørk frugt, kaffe, tobak, peber, mørk chokolade, og et strejf af lakrids. I smagen er vinen smukt fyldig og kraftfuld, med toner af solbær og brombær, med en flot afstemt mellemkraftig syre, behagelige bløde tanniner og en let tørhed, der giver vinen en rigtig god struktur og balance. Vinen har en lang og dejlig eftersmag. Herlig og vellykket vin!


Vinen kan sagtens nydes alene, og vil gå rigtig godt til grillet og mørkt kød, men også til lammekød, fjerkræ, og kraftige simreretter. Vinen vil også gå godt til kraftige oste, samt chokoladeserter. Jeg vil foreslå at drikke vinen omkring de 16-18 grader, samt at give vinen tid til at åbne sig op.


Vurdering: 5


Prisniveau: Omkring 250 kr.



2 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Indlæg: Blog2_Post
bottom of page